Et dansk earthship

Den seneste måneds tid har gået med research, workshops, läsning, networking med de andre studerende, foreläsninger, arbejde - og mere arbejde. Jeg har särligt brugt meget tid på at undersöge, hvordan et dansk earthship ville tage sig ud, hvilket dette indläg tager udgangspunkt i.

Når man nu har hört meget om earthships herovre i New Mexico, at der er bygget earthships i omkring 50 forskellige stater. Hvordan kan det så väre, at det ikke er så udbredt i Europa? Der er selvfölgelig bygget enkelte earthships rundt omkring i blandt andet Belgien, England, Skotland og Frankrig, men det er fortsat enkeltstående tilfälde, og der er ligesom ikke officielt set sket noget på den front i mange år.

Men går man så om bagved facaden og taler med administratorerne herovre, så tegner der sig et helt andet bilede. Der er åbenbart op til flere danskere, der har sögt om byggetilladelse uden af de har fået det. Senest har Michael Reynolds väret til möde i Sverige om et earthship byggeri, der skulle fungere som et besögscenter. Her fik de svaret: "Det er en rigtig god idé- men bare ikke lige her".

Og det er en skam, fordi med de få huse der er bygget, kan man ike tegne sig et ordentligt billede af, hvad earthships ville betyde for Europa. Der er nemlig sket rigtig meget med udviklingen af earthships siden de förste blev bygget. Dengang earthshippet i Brighton blev bygget, var der eksempelvis flere "sky lights" i designet. Og hvem vile ikke bare gerne have et sky light i sovevärelset og kigge stjerner? Det var bare ikke så smart i et solfattigt klima, da al varmen jo selvfölgelig siver ud ned det samme. Nu er ventilationen i stedet omme bagved ca 1/2 meter over jorden, hvilket virker forträffeligt.

Derudover siger Michael Reynolds specielt henvendt til de scandinaviske klimaer, at det gälder om at lave earthshippet lidt mindre dybt (max 5 m), og i stedet lidt bredere, have 2 m termisk masse bagved og så at isolere- også i gulvet. Hernede bygger de bare earthshippet i selve jorden. De graver ca 2 m ned eller placerer bygningen i en skråning. Så de isolerer ikke under huset. Men med en gennemsnitstemperatur på ca 14 grader, og super super tör jord, så er det heller ikke nödvendigt. Med en dansk jord og höj vandstand, så er det selvfölgelig lidt noget andet. Men det betyder ikke, at et earthship kun kan lade sig göre i et New Mexicansk klima.

Efter at have väret herovre i ca 6 uger, er det gået op for mig hvor hårdt et klima det er. Jeg vidste selvfölgelig godt, at der faldt sne, men ikke at der også kunne falde sne om sommeren (om natten). Ej heller at blästen ved vestkysten i Danmark er ingenting i forhold til den forfärdelige kuling der er i öjeblikket. Eller irritationen når stövet begynder at flyve i öjnene på Roskilde festival godt kan gå hjem, for her tager man bare törkläde for mund og näse i bedste cowboy stil. Og den anden dag var vi ude at handle og på vej tilbage til bilen, hvor det regnede - og folk var lykkelige. Det var sgu dejligt at se glade ansigter på grund af regn, for det dufter så vidunderligt. Her 20 min körsel fra byen Taos er det 0ver 2 km over havets overflade, så selvom der er meget sol, er der faktisk ligeså meget sol som i Ontario, Canada, fordi det kun ligger ca 150 m oppe. Så her bliver det ned til - 40 grader celcius om vinteren. - Nej tak! Så det er altså ikke kun Danmark der har et hard core klima! Og her er der bygget masser af earthships - omkring 60-70 stk her i greater world community, hvor vi bor. Skal vi ikke bare få de politikere i gang med at give tilladelse?

Michael Reynolds siger, at i Frankrig var det ikke noget problem at få tilladelse, fordi borgmesteren godt kunne lide idéen. Men i England tog det 3 år. De ville eksempelvis ikke godkende de solpaneler, de brugte herovre, så de måtte köbe nogle andre, der var mere sikre. Men det viste sig så, at disse paneler var nemme at stjäle, så de blev hugget med det samme.

Men tilbage til earthships i Danmark.
Vi har fundet ud af, at de tvärgående bjälker ("vegas") de bruger herovre sidder utrolig tät og er utrolig volumeniöse. Det viser sig så, at Michael Reynolds regner med, at de skal kunne bäre 1000 kg sne pr m2, hvilket er dobbelt så meget som de kräver herovre - men i fölge en svensk ingeniör som jeg arbejder sammen med - så er det 4 gange så meget som den europäiske standard. Den eneste grund til, at de bruger netop disse bjälker er, at de er nemme at få fat i - og i övrigt har vi også lagt märke til, at de også er brugt i de gamle indianske pueblo-bygerier herovre. Så der er i hvert fald en mulighed for danskere at spare penge på bjälker. Og det er da fantastisk - at vores klima har fordele!

Med hensyn til tag, så er Michael Reynolds fortaler for metal-taget, da han mener det holder bedst og har mindst vedligeholdelse. (Hvis I ser bileder af earthships og ser et grönt tag, så er det metal-taget.) Men så er der heldigvis både en landskabs- og indretningsarkitekt fra henholdsvis Canada og Brasilien/Spanien, som har arbejdet en del med gräs-tag. Og det ville väre total umuligt her i New Mexicos örken, fordi de må klamre sig til hver en regndråbe. Men i Danmark har vi det rette klima til et grästag. Og desuden er det bevist, at den termiske masse holder bedst, hvor der også er vand, hvilket jorden ville medvirke til. En sidste ting i forhold til regnvandsopsamling er, at vand har brug for at få sagtnet farten i selve opsamlingen, hvorfor et grästag ville väre super. Så denne mulighed vil vi arbejde videre med.

I går havde vi en lecture med en arkitekt, der hedder Alix Henry, som både bor i et earthship og har arbejdet for Earthship Biotechture. Hun mener, at man skal kigge på de historisk lokale materialer, når man skal tage earthship konceptet til et andet klima. For Nordeuropa gälder det eksempelvis, at adobe er no-go udenfor. I stedet er der kalkning, som alle danskere jo kender. Og som Thor plejer at sige: Karens Blixens hus er jo bygget af stampet jord. Og hvorfor er man egentlig holdt op med at bruge stampet jord? Den svenske ingeniör påstod, at det var fordi det ikke er isolerende i sig selv. - Men det har jo ikke stoppet folk med at bruge mursten, siger jeg så. Og så mente hun, at det var fordi det ikke var et industrielt materiale. Det er sgu sörgeligt, hvis det er årsagen, mener jeg! Men en australier, der også er på kurset, mener, at man med stampet jord ikke har mulighed for at forme, som man har med bildäk, men at man er nödt til at lave en kedelig firkant. Så jeg er stadig i gang med at undersöge det. Jeg spurgte en fra earthship crew'et, hvad han mente om idéen om at udskifte däk med stampet jord, men han svarede bare, at "så vil det jo ikke väre et earthship", så det undersöger jeg stadig. Man skal jo ikke bare bruge dage eller uger på at hamre däk, medmindre det er virkelig nödvendigt. De siger jo 750 bildäk til en Global Model, og en person klarer alt fra 4-8 bildäk om dagen.

Så når nu earthshippene herovre ligner har visse stilträk lig med de gamle indianske adobe huse, så forestiller jeg mig at anvende noget af bindingsvärkteknikken i et dansk earthship. Her skal man selvfölgelig bare sörge for at isolere. Men det ville da se pisse godt ud med vinduer mod syd fra gulv til loft samt bindingsvärk mod öst og vest ind i en lille skråning.

Det var lidt nyt fra Greater World. Jeg håber at få tid til at skrive igen...