Beer cans, Dirt bitches and a rat in the kitchen

Så har vi väret igang med arbejdet i lidt over en uge. Vi har som regel undervisning om formiddagen i forskellige aspekter af byggeriet, fx byggematerialer, design af huse og idag handlede det om solpaneler.

Manden bag det hele, Mike Reynolds, har holdt ca 3 lectures. Generelt har fokus väret på udviklingen af hvad han nu kalder earthships. Hvordan han startede ud med at väre tossen der byggede et hus af öldåser og mistede sin arkitektbestalling til at droppe arkitekturen til fordel for biotektur, der arbejder med naturens egne principper. Det kan for eksempel väre termisk masse, der brugt rigtigt, kan regulere varme og kulde.

I starten gik MR mest op i at kunne bygge et moderne hus, der for den samme pose penge ville give mulighed for al den luksus, som vores kultur tillader os i Vesten. Og det lykkedes; han har fundet frem til den type earthship, der hedder Global Model, der fungerer fuldständig perfekt uden at väre tilknyttet centralvarme, el- eller vandvärk. Jeg har nu selv väret på besög i et herude. Global Model er fyldt med lys fra "drivhuset" foran, flotte farver fra flasker, der er indsat i mönstre i väggen, mens sollyset skinner igennem. Og ikke mindst de runde former, hvor man kan se, at huset er bogstaveligt talt håndvärk - og runde vinduer. Men det der slår mig mest er det fantastiske indeklima. Det er rigtig godt ventileret uden at man behöver åbne vinduerne - og som MR siger; den koldeste dag udenfor, er den varmeste dag i dit earthship. Så med Global Model har han bevist, at han kan bygge et hus for ca samme pris, som et almindeligt nybyggeri - men uden regninger, bygget primärt af genbrugsmaterialer.

Samtidig har han bevist, at de fungerer i alle klimaer, idet der er bygget earthships i masser af lande rundt om på kloden. De tätteste på Danmark er nok i Holland og England- men de skal snart til at bygge i Lapland, som må siges at have et värre klima end vores.

Da dette var opnået er geni-tanke-banerne gået igang igen hos MR, der for dem der ikke har set billeder af ham, har en frisure, der minder lidt om Einsteins. Hvad skulle nu väre udfordringen? Og det fortalte han så til en foreläsning i sidste uge: Simple Survival Model, aka S-pod. Udfordringen var nu at strippe den store luksus model ned til noget som flere end et par procent af verdens befolkning kunne have råd til at bygge. Han har således designet S-pod'en som kan bygges herovre for 10.000 dollars i materialer. Pröv at tänk - et helt hjem med elektricitet, vand og varme for så få penge! Det er meget tiltalende! Der skal selvfölgelig lägges lidt til prisen i danske kroner, da materialer er lidt dyrere - men som de siger 40% af omkostningerne til et byggeri arbejdskraft og "anyone can build their own house".

MR sammenligner hans udvikling af S-pod'en med engang i 70'erne, hvor bilproducenter begyndte at lancere små kompakte biler. I starten grinede folk af dem, men så indså folk, at det var ret smart, fordi de var praktiske at parkere, körte mere på literen osv. Og det mener han også vil ske med huse. Ja, tänk hvis vi en dag alle skal stå og grine af husene på Strandvejen, fordi vi lever driverlivet i de moderne S-pods.

Det var lidt om teorien; det er noget helt andet når man kommer ud og laver det praktiske arbejde. Her finder man ud af, at det faktisk er rigtigt, at man selv kan bygge sit eget hus. Den förste dag jeg vr på arbejde stod jeg som gravid kvinde og lavede vägge både ved hjälp af glasflasker og dåser. Der fölte jeg mig som en helt, da jeg stod oppe i 4 meters höjde, kunne kigge ud over prärielandskabet og ordnede de vägge!

Herovre genbruger de hverken däk, glas-flasker eller dåser, som bliver brugt i byggeriet. Det gör vi selvfölgelig i Danmark, men vi glemmer ofte "den mörke side" af genbrug, som er, at det rent faktisk ikke kan betale sig. Og her tänker jeg ikke rent Lomborgsk ökonomiske "bränd lortet" tankegang. Men jeg tänker ressourcer. Man bruger varme, elektricitet, benzin eller masser af vand til at neddele fx däk eller flasker eller hvilket produkt, der nu er tale om. Her kan et earthship genanvende produktet med det samme. Så de dåser jeg stod og satte op i en väg stank langt väk af öl, så godt jeg var ude i fri luft. Det er altså også temmelig meget smartere end en lang genbrugsproces, hvor flasker skal köres det ene, det andet eller tredje sted hen. Så det förste man skal göre inden man bygger et earthship er at holde en kämpe fest;)

Med hensyn til bildäk ved jeg godt, at langt de fleste danskere får pubertetshår i munden af at tänke på, at de kan bruges til et hus. Men når man ser de her bildäk fuldständig stopfyldt med jord, så de vejer omkring 150 kg eller mere, så giver det altså mening. De er jo verdens bedste mursten! Og så er det gratis - udover sved på panden. Og afgasning? Ja, afgasning sker primärt, når du går rundt ude på gaden, hvor partiklerne flyver rundt. Det er der bare heller ikke så mange, der snakker om (undtagen Ingeniören, her: http://ing.dk/artikel/124566-hvor-bliver-bildaekkene-af).

I forhold til afgasning har University of Wisconsin lavet en uafhängig undersögelse, der siger, at afgasning primärt sker, når däk er nye og körer rundt. Derudover kan der ikke ske afgasning, når däkkene gemt i en bygning og ikke er udsat for sol, vand og luft. Ydermere har almindelige mennesker i New Mexico levet i earthships i over 35 år, uden at de har fejlet noget.

Så i dag var jeg dirt bitch. Det betyder, at vi arbejder to og to sammen, hvor den ene fylder jord i bildäkket med en spade "dirt bitch'en", mens den anden stamper og hamrer mest muligt med en 4 kg tung sledgehammer. Og så har man en hjemmelavet mursten med superkräfter hele vejen lang nord, samt halvvejs over öst og vest siden, som suger solvarmen til sig ved hjälp af drivhuset foran og gemmer varmen til når det bliver koldt. Tak for biotekturen!

Og rotten i overskriften, ja det var bare en filt-rotte, en eller anden kreativ person havde stillet i kökkenet. Det er faktisk ganske forträffeligt at bo i et earthship!

Santa Fe og Taos, New Mexico - sightseeing

Efter at have samlet et par andre udländinge op i Abuquerque körte vi mod Santa Fe i en fyldt bil. Åbenbart kalder 40% af indbyggerne i Santa Fe sig selv for kunstnere, men det var dog ike noget der kunne ses udadtil. Da vi tankede bilen op spurgte vi damerne i kiosken, om de kendte et godt lokalt spisested, og så guidede de os hen til La Tortilla, der serverede New Mexicansk mad. Jeg fortalte, at jeg ike var så sulten, hvorefter jeg fik en medium portion. Men der var simpelthen så meget mad, jeg orkede måske at spise halvdelen. Så det er rigtigt hvad de siger; amerikanerne har större portioner af alting. Undtagen vandflasker i supermarkedet, som altid er små.

Endelig nåede vi Taos, og det var virkelig koldt og der lå lidt sne hist og pist. Men en tur på hotellets spa rådede bod på kulden. Om morgenen trak vi gardinet fra og öjnede den smukkeste udsigt jeg nogensnde har set. Der var bare bjerge i baggrunden under den klareste blå himmel. Tak for det!

Vi havde fået at vide, at de varme kilder var sagen i området, og derfor tog vi til et spa, der hedder Ojo Caliente (Det varmende öje). Her var 5 forskellige mineralbade, mudderbad og en almindelig pool. Så sad man udenfor i vintersolen og nöd varmen. Det var virkelig ikke et dårligt sted, men desvärre var der entre betaling, og jagten gik nu på at finde de naturlige varme kilder, som hverken google eller guide bogen kunne berette om. Det var selfölgelig nogle af de lokale hippier vi skulle have fat på - og hvor var det derfor närliggende at tage til Earthship Biotechtures Vistors Center, som selvfölgelig vidste hvor det var.

Og sagde jeg tak for udsigten til bjerge för, så er det intet imod oplevelsen i John Dunn hot springs. Man körer ned af en laaang "dirt road" ned i en klöft (- og man skal altså ha en 4-hjulsträkker til dette vel-at-märke). Så parkerer man og hiker ca 500 m ned mellem klipperne, hvorefter man når til et åbent bad, hvor dampen siver op. Klipper danner det naturlige kar med ca 1 lille meter höjt vand, og ved siden af hörer man floden risle. Man sätter sig bare ned i vandet og nyder mineralerne og et bestemt sted kan man märke det varme vand sive ned. Det er varmt nok til at sidde i få frostgrader, som det nogle gange bliver om aftenen. Og at sidde dernede i det varme vand og blive belyst af månen og bare kigge op på stjernerne er bare "epic", som de unge på CKB sikkert ville udtrykke det.

I söndags var vi på besög i den äldste pueblo i New Mexico, der var ca 1000 år gammel. Indianerne bruger nu mest husene som sommer-residens i höjtiderne, da de ikke har lov til at have elektricitet eller kloakering i husene. Det var virkelig også simple huse bygget af ler, halm og sand, men smukt, det var det. Ku' jeg tänke mig at bo i det? Nej tak, der er jeg glad for, at earthships lige er på et höjere plan. Og jeg vender tilbage med mere nyt om arbejdet, som er vildt fedt!