Santa Fe og Taos, New Mexico - sightseeing

Efter at have samlet et par andre udländinge op i Abuquerque körte vi mod Santa Fe i en fyldt bil. Åbenbart kalder 40% af indbyggerne i Santa Fe sig selv for kunstnere, men det var dog ike noget der kunne ses udadtil. Da vi tankede bilen op spurgte vi damerne i kiosken, om de kendte et godt lokalt spisested, og så guidede de os hen til La Tortilla, der serverede New Mexicansk mad. Jeg fortalte, at jeg ike var så sulten, hvorefter jeg fik en medium portion. Men der var simpelthen så meget mad, jeg orkede måske at spise halvdelen. Så det er rigtigt hvad de siger; amerikanerne har större portioner af alting. Undtagen vandflasker i supermarkedet, som altid er små.

Endelig nåede vi Taos, og det var virkelig koldt og der lå lidt sne hist og pist. Men en tur på hotellets spa rådede bod på kulden. Om morgenen trak vi gardinet fra og öjnede den smukkeste udsigt jeg nogensnde har set. Der var bare bjerge i baggrunden under den klareste blå himmel. Tak for det!

Vi havde fået at vide, at de varme kilder var sagen i området, og derfor tog vi til et spa, der hedder Ojo Caliente (Det varmende öje). Her var 5 forskellige mineralbade, mudderbad og en almindelig pool. Så sad man udenfor i vintersolen og nöd varmen. Det var virkelig ikke et dårligt sted, men desvärre var der entre betaling, og jagten gik nu på at finde de naturlige varme kilder, som hverken google eller guide bogen kunne berette om. Det var selfölgelig nogle af de lokale hippier vi skulle have fat på - og hvor var det derfor närliggende at tage til Earthship Biotechtures Vistors Center, som selvfölgelig vidste hvor det var.

Og sagde jeg tak for udsigten til bjerge för, så er det intet imod oplevelsen i John Dunn hot springs. Man körer ned af en laaang "dirt road" ned i en klöft (- og man skal altså ha en 4-hjulsträkker til dette vel-at-märke). Så parkerer man og hiker ca 500 m ned mellem klipperne, hvorefter man når til et åbent bad, hvor dampen siver op. Klipper danner det naturlige kar med ca 1 lille meter höjt vand, og ved siden af hörer man floden risle. Man sätter sig bare ned i vandet og nyder mineralerne og et bestemt sted kan man märke det varme vand sive ned. Det er varmt nok til at sidde i få frostgrader, som det nogle gange bliver om aftenen. Og at sidde dernede i det varme vand og blive belyst af månen og bare kigge op på stjernerne er bare "epic", som de unge på CKB sikkert ville udtrykke det.

I söndags var vi på besög i den äldste pueblo i New Mexico, der var ca 1000 år gammel. Indianerne bruger nu mest husene som sommer-residens i höjtiderne, da de ikke har lov til at have elektricitet eller kloakering i husene. Det var virkelig også simple huse bygget af ler, halm og sand, men smukt, det var det. Ku' jeg tänke mig at bo i det? Nej tak, der er jeg glad for, at earthships lige er på et höjere plan. Og jeg vender tilbage med mere nyt om arbejdet, som er vildt fedt!